Kvinde idømt 4 års fængsel for fremme af terrorvirksomhed og udvisning for bestandigt

Kvinde idømt 4 års fængsel for fremme af terrorvirksomhed og udvisning for bestandigt

38-årig kvinde idømt 4 års fængsel, frakendt sit danske statsborgerskab og udvist for ved sit ophold i Syrien at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stats virksomhed

Kvinden var sammen med sin mand og deres mindreårige børn rejst til Syrien.

Anklageren påstod i byretten, at hun som hjemmegående husmor og hustru til til personer der var aktive i IS medvirkede til terror, samt at hun burde vide det.

Omvendt påstod kvinden, at det var først ved tilbagekomst til Danmark, at hun forstod, at hun havde bidraget til opretholdelsen af IS og den dermed forbundne terror.

Anklageren krævede kvinden idømt fængsel i 4,5 år, frakendelse af sit danske statsborgerskab, og udvisning med et indrejseforbud for bestandig.

Retten fulgte i det store og hele anklagerens påstand, idet fængselsdommen blev på 4 år.

Den 38-årige kvinde har nu 14 dage til at overveje, om hun vil anke til Landsretten.