112

Kvinde fik ildebefindende under Bridgewalking

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Arkivfoto
Arkivfoto

Den nyligt indviede Bridgewalking over den gamle Lillebæltsbro, har indtil nu været et stort tilløbsstykke, og har trukket modig og eventyrlystne danskere og turister til området.

Det nærliggende hotel – Hotel Trinity – har oplevet en markant stigning af overnatninger.

Lørdag kom guiderne på Bridgewalking projektet dog på en ualmindelig opgave. Under en guidet tur over den gamle Lillebæltsbro, får en kvinde pludseligt et ildebefindende, og besvimer. Guiderne slår omgående alarm, og kort tid efter ankommer beredskabet fra Middelfart brandvæsen til den gamle Lillebæltsbro. Kvinden var imidlertid kommet til sig selv, og ved lidt hjælp blev hun guidet hurtigt ned fra højderne og ind i en ventende ambulance.

Middelfart brandvæsen beskriver redningsaktionen som en succes – Guiderne reagerede nemlig lige efter bogen, og slog alarm. Når en person bliver dårlig og besvimer, opstår der en stor fare for at personen kan komme yderligere til skade på den sparsomme plads der er på broens gangareal. Derfor er gjorde Guiderne det helt rigtige i, at slå alarm, så beredskabet kunne foretage en sikker redning fra højderne.

Kvindens tilstand er endnu ikke oplyst.