FREDERICIA

Kunstnerisk Tak: Graffitimaleri på væggen efter generøs donation fra Fæstningsbyen Fredericias Venner

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Med en donation på 29.000 kr. fra Fæstningsbyen Fredericias Venner, kunne KFUM Soldaterhjem tirsdag holde fernisering med kaffe, kage og – nærvær

KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia slog tirsdag dørene op og inviterede med stor fornøjelse venner af soldaterhjemmet og Føringsstøtteregimentet og andre nysgerrige sjæle til en ferniseringsreception, der fejrer fornyelsen af lokalerne i soldaterhjemmet.
Takket være en donation fra Fæstningsbyen Fredericias Venner overrakt af borgmesteren selv, har soldaterhjemmet fået et flot løft, der kommer både soldater, veteraner og øvrige besøgende til gode.


Udover opfriskning af maling på væggene, så kunne KFUM Soldaterhjem holde fernisering af et helt nyt vægmaleri – udført af graffitikunstneren DonDATO.

DanmarkC TV bringer et kort indslag i NYHEDERNE på lørdag fra ferniseringen. På et senere tidspunkt bringer DanmarkC TV en længere udsendelse fra det flotte arrangement.

Graffitikunstneren DonDATO fremviste sit værk til fernisering ved KFUMs soldaterhjem i Fredericia. Foto: DanmarkC TV