FREDERICIA

Kunstneren Mette Hind afholder spændende workshop på Biblioteket

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Mette Hind har værksted i Norgesgade 20 F og tilbyder på en workshop, at få et indblik i kunstterapi og kreativitetstræning

Det er ikke første gang, at Mette Hind i samarbejde med Fredericia Bibliotek afholder den spændende workshop, hvor deltagerne får viden om hvad kunstterapi og kreativitetstræning er. Det er tredje år i træk, at fredericianerne får dette gratis tilbud!

Mette Hind er uddannet kreativitetstræner og kunstterapeut, og har mange års erfaring.

Kunstterapiens Åbne Døre 2023
Det handler om kreativitet og kreativitetstræning. “I uge 45 er holder alle kunstterapeuter åbne døre, så man kan komme og få et indtryk af, hvad kunstterapi er for noget,” forklarer Mette Hind til DanmarkC TV.

Kend dig selv
Det er ikke nødvendigt med nogen forudsætninger, andet end et åbent sind og lyst til at udvikle sit eget potentiale. “På workshoppen kan deltager få et indtryk af, hvilke potentialer den enkelte har, genopdage dem, samt finde frem til livsglæde” uddyber Mette Hind.

Gennem en proces hvor der tegnes og males, når den enkelte frem til at kende sig selv bedre. Det sker gennem en kreativ tegne-male proces, hvor alle kan være med. 

Tilmelding
Workshoppen afholdes den 9. november klokken 16.30 til 18.00 på Fredericia Bibliotek.
Det er gratis at deltage i workshoppen, men tilmelding er nødvendig til mette.thomsen2@fredericia.dk eller sms til 22 94 04 57.  

Mette Hind med sine egne tegninger foran sig. Foto: DanmarkC TV.