FREDERICIA

Kun 14% af Fredericianerne stemmer! Det kan og SKAL vi gøre bedre!

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Der er netop nu valg til EWII´s Repræsentantskab og selvom at energien er vigtig – så stemmer kun omkring 14% af Fredericias borgere

Med et netop overstået folketingsvalg, kan man nu igen gøre sin stemme gældende. Denne gang er det til EWII´s Repræsentantskab. Mange ved slet ikke hvad det her “Repræsentantskab” egentlig for noget – og har det overhovedet noget noget med “mig” at gøre? Svaret er simpelt : JA!

Vi oplever alle – og i særdeleshed mærker de stigende energipriser. Når vi tænder fjernsynet eller surfer på nettet, så er der blevet serveret informationer om energikrisen og der er fokus på en dyster fremtid for energipriserne. EWII´s forbrugere har modtaget et brev i postkassen, med information og en kode, så man kan logge-ind og stemme på en kandidat – en meget simpel løsning, – men på trods heraf, har redaktionen her på DanmarkC TV talt med adskillige borgere i Fredericia, der blot har taget brevet med afstemningskoden, – og smidt den i skraldespanden. MEN – er det overhovedet en god ide, særligt nu hvor vi alle er så hårdt ramt af de stigende energipriser?

DanmarkC TV har talt med Christian Bro, der til dagligt sidder i Fredericia Byråd, og de seneste tre perioder har siddet i netop EWII´s repræsentantskab, om hvad Repræsentantskabet egentlig er for noget, og om det overhovedet nytter noget at stemme.

Du kan se tv-indslaget i NYHEDERNE på DanmarkC TV lørdag. Du finder sendetidspunktet i TV-Guiden.