Læserdebat af: Poul Rand, Liberal skribent og kommentator
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udpeget 16 historiske bymidter som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er med i feltet. Det betyder, at vores historiske bykerne fremover tæller som en national interesse i kommuneplanlægningen. Det er ikke bare “hyggeligt gammelt” – det er officielt noget Danmark, vil passe på.
En udpegning er ikke en plan. Det er et stempel. En mulighed. En test. Problemet er ikke, at Fredericia mangler historie. Fredericia er i listen beskrevet som “fæstningsby og religiøs fristad”. Vi har voldene, gitterbyen, bastionerne, akserne, portene – en struktur, som mange byer ville give halvdelen af kommunekassen for at få opfundet. Alligevel har bymidten i perioder haft det, jeg kalder “sov-i-timen-syndromet”: lidt for meget planpapir, ingen modige greb – og en detailhandel, der til tider har lignet en afdeling for “Vi ses på nettet”.
2026 er sidste mulighed for at undgå stendød handel. Hvis Fredericias handel skal leve, skal vi stoppe med at tænke, at “det vender nok af sig selv”. Det gør det ikke. Bymidter dør ikke med et brag – de dør langsomt, når man lader dem blive til transitområde i stedet for destination.
Det er derfor legitimt at spørge, om de samme byrådspolitikere, som har været med, mens bymidten tabte fart, de som aldrig har haft egen virksomhed eller stået med lønninger, husleje og kassekredit, er dem, der automatisk skal styre Fredericia sikkert frem mod 2030. Det handler ikke om at “svine nogen til”. Det handler om kompetence-mix. En bymidte overlever ikke på dagsordener alene. Uden forretningsforståelse og erfaring, bliver bymidten et administreret afvikling.
Lær af tyskerne – i dag, ikke i morgen: Tyske Altstädte fungerer, fordi de er tætte, menneskelige, levende: torve med handel, caféer, små specialbutikker, events, kultur og en tydelig rød tråd gennem gaderne. Historien er ikke et museum – den er en scene, hvor hverdagen foregår. Pointen for Fredericia er ikke at “kopiere Lübeck” Pointen er at kopiere principperne:
Altstadt som motor: Den historiske kerne skal være oplevelses- og handelsmotor, ikke et postkort man kører forbi.
- Neustadt koblet tæt på: Nye bydele/havn/udviklingsområder skal understøtte midtbyen – ikke konkurrere med den.
- Sammenhæng i bevægelse: Gåben, cyklende, tydelig wayfinding, korte forbindelser og byrums-kvalitet, så byen opleves som én helhed.
Her er 8 greb, der er lige til at omsætte til politik, handleplan og budgetlinjer:
1. Lav 2–3 “hovedstrøg” i midtbyen med en rød tråd: lys, belægning, ophold, kunst, skiltning, events. Ikke spredt konfetti – en sammenhængende oplevelsesakse.
2. Gør fæstningsbyen til aktiv strategi: Volde/porte/pladser skal bruges offensivt til events, handel, guidede ruter og byliv – året rundt.
3. Sæt tomme lejemål i spil med pop-up: korte kontrakter, lav risiko, iværksættere ind. Hellere liv end “til leje”-plakater som permanent udsmykning.
4. Giv plads til små butikker og caféer: lav en plan med grundejere om fleksible vilkår og “startleje” i nøglezoner.
5. Forbind ny by/havn med centrum – fysisk og mentalt: sikre, korte forbindelser, tydelig skiltning, en “promenade-rute”, der får folk ind i midtbyen.
6. Aftal en fælles handels- og bylivspagt: kommune + grundejere + erhverv. Ikke mere solo-sejlads.
7. Programmer torve og pladser: markeder, kultur, vinterlys, musik, børne-events. En bymidte uden program er som en festival uden scene.
8. Mål på liv – ikke kun planer: footfall, belægning, nye butikker, åbningstider, events, borgernes tilfredshed. Plan uden effektmåling er bare dyr lyrik.
Udpegningen blåstempler Fredericia og giver byen en fortælling, der kan løfte både turisme og bosætning. Men en blåstempling er ikke et mål i sig selv – det er en aflevering. Bolden er spillet ind. Spørgsmålet er ikke, hvem der vil have den – men hvem der har kompetencerne til at føre den frem og score for byen.