Kultur

KRISTENDOM FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

KRISTENDOM FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

Torsdag den 6. oktober kl. 19 byder Den Reformerte Menighed i Fredericia på et spændende foredrag. Tidligere sognepræst i Gamborg Poul B. Nielsen, som af mange vil være kendt som vikar i Den Reformerte Kirke i Fredericia, vil denne aften, på sin sædvanlige levende, uhøjtidelige og meget vidende facon give sit syn på:

KRISTENDOM FOR DET 21. ÅRHUNDREDE

I sit foredrag med lysbilled-show ser han fremad under overskriften:

“Kristendom som verdensbillede og menneskesyn for det 21. århundrede”.

– Hvad er meningen med det hele og med livet, når der både skal være plads til Kærligheden, Big-Bang, Darwin og det Onde?, spørger Poul B. Nielsen, som nu udkommer med en bog om emnet.

Skal kristendom gøres ‘forståelig’ for mennesker af det 21. århundrede, må der udvikles nye former og anlægges nye vinkler. Her præsenteret som lysbilled-show, hvor en opdateret og opgraderet beskrivelse af kristendommen sættes i forhold til videnskaber, religion og ateisme.

– En sådan nytænkning kan der komme interessante og overraskende forhold ud af, men det kan vi jo diskutere bagefter, siger Poul B. Nielsen, som foruden teologien har naturvidenskabelig baggrund

Showet ruller over lærredet kl. 19 i Den Reformerte Menigheds gl. skole, Dronningensgade 87.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis.