Politik

‘Krisecenter for mænd’ mister driftstilskud fra 2025 – 519.000 kr. spares

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det fremgår af det budgetforlig der er indgået på Rådhuset i går mellem et flertal af partier

Det var en noget chokeret og meget trist Bo A. Lundgreen, formand for Krisecenter for mænd, DanmarkC TV fik kontakt med, da forligsbudgettet blev offentliggjort.

Det vil ikke være økonomisk muligt at forsætte driften uden tilskud fra Fredericia Kommune, og konsekvenserne er derfor, at Krisecenter for mænd lukker med udgangen af 2024.

En trist dag

Bo Lundgreen udtaler meget kort: “Det er en forfærdelig tris beslutning. Uanset hvad vil beslutningen gå ud over mænd, og der er ikke noget andet tilbud til dem.

Tidligere har Bo Lundgreen oplyst, at alene for placering af boligløse mænd vil Fredericia Kommune få en udgift på ca. 1.300.000 kr. hvis der tages udgangspunkt i 2022.

Housing first

Nu vil det blive en løsning der hedder “housing first”, hvilket forudsætter at Fredericia Kommune har adgang til boliger hvor en boligløs mand kan flytte ind. Det fremgår ikke af forligsbudgettet om det vil påføre Fredericia Kommune ekstra udgifter, eller kan holdes inden for nuværende budget.

Fredericia Kommune råder over boliger

På spørgsmålet om Fredericia Kommune råder over det nødvendige antal boliger, udtaler formanden for Senior og Socialudvalget, Søren Larsen (A), til DanmarkC TV: “Man har boliger til rådighed – jeg har i hvert fald ikke hørt andet.