Kraftig brand hærger sommerhus i Mørkholt

Kraftig brand hærger sommerhus i Mørkholt

En voldsom brand brød torsdag kort over middag ud i et sommerhus på Duevej i Mørkholt.

TrekantBrand blev alarmeret kort før klokken 13 og rykkede massivt ud til adressen. Røg fra branden kunne ses på lang afstand og tiltrak hurtigt nysgerrige blikke fra både naboer og forbipasserende.

Ifølge de første meldinger fra stedet har branden forårsaget omfattende skader på sommerhuset. Tagkonstruktionen blev hårdt ramt, mens brandfolkene arbejdede intenst på at få ilden under kontrol.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Politiet og beredskabet skal nu undersøge stedet nærmere for at klarlægge brandårsagen.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om personskade. Ved indsatsen deltog både slukningskøretøjer fra TrekantBrand Fredericia og Vejle Brandvæssen.