FREDERICIA

Konkurs bekræftet: Kurator fundet på konkursboet Loppen ApS

Af Tommy Raun - thr@danmarkc.tv

Ved dekret af 11.03.2022 har Skifteretten i Kolding taget Loppen ApS i Fredericia under konkursbehandling efter begæringen er modtaget den 04.03.2022

Fredag den 4. marts fik standlejere på Loppen en besked om at butikken var gået konkurs. Nu har Skifteretten i Kolding så behandlet sagen, og kurator bliver advokat Jan Bruun Jørgensen, Buen 11, 6., 6000 Kolding

Besked til standlejere: Ryd hylderne senest søndag

Det kom som et chok for mange af de standlejere, der havde stande på Loppen i Fredericia, da de fredag den 4. marts modtog en mail med en beklagelse af situationen fra Loppens ejer. Udover beklagelsen, fulgte en besked om at man skulle rydde sine hylder indenfor to dage.

Kan rette krav mod konkursboet

Det er muligt for personer med udestående med Loppen Fredericia, at gøre krav mod konkursboet.

Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter denne bekendtgørelse.

Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. 11.03.2022. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.