Konfirmation i en snedækket Taulov kirke
Konfirmander trodsede den nyfaldne sne, og lod sig konfirmere i de fredericianske sneklædte kirker
Søndag morgen vågnede fredericianerne op til et sneklædt landskab – flere steder var der faldet adskillige centimeter.
I Taulov kirke stod sognpræst Bent Hjul Johannesen klar, til at tage i mod de mange velklædte konfirmander, ved en idyllisk sneklædt landsbykirke. Selvom at sneen havde lagt sig som et tykt lag, skinnede solen fra en skyfri himmel, da årets sidste hold konfirmander mødte op i deres flotte nye tøj, ved Taulov kirke.
Alt imens kirkeklokkerne kaldte til gudstjeneste og konfirmation, stod de forventningsfulde unge mennesker klar udenfor kirken – til dagens mindeværdige udfordring – deres konfirmation.
Sognpræst Bent Hjul Johannesen fik talt konfirmanderne og imens de gjorde sig klar til at gå ind i kirken, kunne sognepræsten konstatere at alle konfirmanderne var kommet frem i god tid.
Under kirkeklokkernes bedeslag, gik hele holdet af konfirmander frem mod kirken, og da sidste klokkeslag var faldet gik døren op til kirken, så de mange forventningsfulde konfirmander i samlet flok, kunne gå ind til deres ligeså forventningsfulde familier – og lade konfirmationen komme an.
Sognpræst Bent Hjul Johannesen forestod en flot gudstjeneste, med et særligt fokus på de unge mennesker, der med et – i følge de gamle dyder – var trådt ind i de voksnes rækker.
For mange af de unge konfirmander, er det at træde ind i de voksnes rækker, ikke lige frem noget de vil mærke til, lige med det samme.
I 1759 slog en forordning fast, at konfirmation før det fyldte 14 år, kun kunne finde sted, hvis der var helt særlige forhold. Var en person ikke konfirmeret inden da, kunne vedkommende sættes i fængsel, indtil han eller hun havde lært nok til at blive konfirmeret. I forbindelse med nogle af de store “tiggerjagter” i 1700-årenes slutning, hvor familier uden fast bopæl blev opsporede og fængslet, kunne der ofte være voksne, ukonfirmerede i blandt.
Med konfirmationsattesten i hånden, var man klar til at tage plads som en voksen. Og man var klar til den skudsmålsbog, som med forordningen af 27.4.1822 blev lovpligtig for tyende, dvs. karle og piger, der er i tjeneste hos andre. Præstens udtalelse om den unge blev skrevet ind på skudsmålsbogens første blad, og senere skrev de forskellige arbejdsgivere deres vurderinger ind – om vedkommende nu passede sit arbejde ordentligt. At blive konfirmeret var derfor også en indirekte forudsætning for, at man kunne komme væk hjemmefra og få sig en plads. Bispearkiverne rummer fra 1800-tallet uendeligt mange ansøgninger af 13-årige, der beder om at blive konfirmerede før tiden. Som regel motiverer de ønsket med, at de så kan komme i plads, og ikke ligge deres fattige familie til byrde fx endnu et halvt år.
Når undervisningspligten standsede efter 7 års skolegang, var det efter konfirmationen tid til at finde et arbejde, eller en læreplads. Den sidste rest af dette mere formelle skel mellem barndom og voksenliv forsvandt i 1972, da undervisningspligten blev udvidet til 8 år.
i 2016 ser det dog noget anderledes ud, og de unge konfirmander i Taulov får lov til at være børn og unge lige så længe de har lyst – og tage det med at blive voksen, når den tid kommer.
Mandag bringer DanmarkC TV et tv-indslag fra Taulov kirke
Mest sete
