FREDERICIA

Kommunen indgår samarbejdsaftale med KLAP-job

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Fredericia Kommune prioriterer, at alle mennesker med handicap får mulighed for at vise sig kompetente og blive en del af et fællesskab ude på en arbejdsplads. Alle kan bidrage, og vi skal turde at tro på menneskers ønsker og drømme for fremtiden.  

Social- Beskæftigelsesudvalget er optaget af samarbejdet med socialt ansvarlige virksomheder, fordi der er brug for et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.

Fredericia Kommune har indgået en samarbejdsaftale med KLAPjob om at skabe jobåbninger ude hos lokale virksomheder for mennesker med handicap. Formålet er, at mennesker på førtidspension får hjælp til at komme i skånejob, og særligt unge STU-studerende får viden om og lyst til at prøve kræfter med opgaver ude på en virksomhed, som kan føre til et fleksjob eller skånejob.

Kommunen ventes at underskrive aftalen med KLAPjob i den kommende uge.

.http://www.fredericia.tv

.