Læserdebat

Kommunalbestyrelse versus kommunens borgere

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddal, Fredericia

Før og ved kommunalvalget skal kommunens borgere nøje overveje, hvem de ønsker skal repræsentere sig i dagligdagen både med hensyn til politisk retning, kvalitet og adfærdshensyn, da de valgte politikere altid vil fremstå som efterfølgelseseksempel på adfærd for kommunens borgere.

Det betyder, at den enkelte kommunalvalgs-kandidat fundamentalt skal gennemtænke med sig selv, om man kan levet op til at være det gode eksempel, dernæst må vælgerne overveje, hvem de mener lever op til adfærds- og kvalitetsforventningerne.

Det bringer os så til den nuværende situation, hvor kommunalpolitikerne føler sig jagtet på en nedværdigende måde, hvor de føler sig nødsaget til at politianmelde situationen.

Mangt og meget kan være årsag til ubehagelighederne, der kan være gensidige, således at nogle kommunalpolitikeres adfærd i relation til kommunen og borgerne kan forårsage ubehagelige reaktioner, men det kan også være borgere, der af en eller anden grund føler sig trådt på af systemet, kommunen eller politikere, hvor den eventuelle efterfølgende frustration kan medføre uheldig og/eller uigennemtænkte handlinger i form af smædekampagner og måske endda uacceptable trusler, hvilket på ingen måde skal tolereres.

Der skal herved opfordres til først og fremmest selvrefleksion hos kommunalpolitikere og dernæst den kommunale administration, men også den enkelte borger skal opfordres til at være bevidst om, at man har været med til at vælge politikerne, der ”sidder” i den til enhver tid værende kommunalbestyrelse, hvorfor man er forpligtet til at støtte op om dem, men konstruktiv kritik er en del af den demokratiske proces.

Demokratiet er en livsform, der indebærer en stor frihed og et stort ansvar hos alle borgere i kommunen og landet som helhed.

Folk, der stiller op til at blive valgt til en offentlig politisk bestyrelse, bliver offentlige personer, der juridisk betragtes anderledes end private personer og skal kunne tåle lidt mere, men det kræver også mere adfærdsmæssigt, da man som offentlig person bliver eksempel for andre.

Der er rimelig tid til overvejelser for alle indtil den 18. november 2025.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv