Kommunal rystetur
Den socialdemokratiske borgmesterskandale i Fredericia har skabt overskrifter i mere end hundrede dage og det fortsætter. Skandalen trækker dybe og mørke fuger i vores kommunale forståelse og sammenhold. Der peges fingre, men efterhånden bevæger beskyldningerne sig så langt væk fra sagens kerne, at der er fri jagt på kommunalt ansatte, virksomheder, organisationer, enkeltpersoner, medierne og sidst men allermest,på de familier der indirekte og helt uskyldigt påvirkes af skandalen.
Det er næsten nyttesløst at efterlyse en ordentlig debat der i en politisk kontekst, kan bidrage til at udfordre det politiske etablissement.
En politisk ytring som f.eks. dette debatindlæg afføder ofte kradse kommentarer fra borgere der med kroppen helt nede i bunden af skraldespanden finder og skriver hadske indlæg og trusler. Medierne vælger at køre ufiltrerede indlæg af den karakter direkte ud i offentligheden. På den anden side giver det enhver debattør mulighed for at udtrykke sig som en Nobelprismodtager.
De seneste dage har ufiltrerede kommunale beskyldninger om økonomisk mangel på redelighed hos organisationer og hos medierne skabt en dårlig stemning. Det har ført til tillidsbrud, som bl.a. presser lokale erhvervspersoner og ildsjæle væk fra tillidsposter. Borgmesteren har uklart antydet at fejlene ligger hos den kommunale forvaltning.
Nok en gang er det embedsmændene på rådhuset,der må gå i fronten. Men hvorfor egentlig? Hvor er den politiske krisestyringsstab, kriseledelse og ansvarstagelsen? Den Socialdemokratiske gruppeformand Søren Larsen udtaler i Fredericia Dagblad d. 16 marts, at ”Vi har gennemført stort set alt i enighed. Det gælder også beslutninger om at centralisere magten i Økonomiudvalget (ØK)”.
Det er ikke en beslutning jeg har deltaget i. Derfor kalder jeg notorisk ØK for ”det lille byråd”. Ni politikere sidder ifølge socialdemokratiet på den centraliserede lukkethed og magt. Det kalder på decentralisering og transparens i beslutningsprocesserne. Det kalder på demokrati.
