Kom til MGP for-fest på biblioteket

Kom til MGP for-fest på biblioteket

MGP-feberen raser snart over landet igen, og traditionen tro skal de yngste seere gøres klar til den store aften. Lørdag den 21. februar omdannes det ellers så rolige bibliotek til en festzone, hvor danseskoene skal kridtes, og kreativiteten skal slippes løs

For andet år i træk inviterer Fredericia Bibliotek til MGP-Forfest, og intet MGP uden den rette pynt. Derfor omdannes Bibliotekssalen til et kreativt frirum, hvor der skrues helt op for både hyggen og musikken.

Mens de største MGP-hits brager ud af højttalerne, kan deltagerne kaste sig over saks, papir og masser af glimmer for at lave deres eget seje MGP-pynt, oplyser Fredericia Bibliotek i en pressemeddelelse.

Når dørene åbnes klokken 13.00, er det startskuddet til to timer fyldt med aktiviteter, der skal sikre, at stuerne derhjemme bliver pyntet op til den helt store guldmedalje.

Praktisk information
Undervejs serverer biblioteket lidt snacks, så energien kan holde hele eftermiddagen.

Forfesten foregår på Fredericia Bibliotek lørdag d. 21. februar kl. 13.00-15.00.

Arrangementet er for børn fra 5 år og deres voksne. Både børn og voksne skal have billet.
Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside.

Kilde: Fredericia Bibliotek