FREDERICIA

Kom til anderledes advent i Kanalbyen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

FredericiaC - april 2016 - ©foto: Jesper Rais
FredericiaC – april 2016 – ©foto: Jesper Rais

Søndag den 11. december kl. 11-17 inviterer Kanalbyen og C-byen til julehygge med hestevognskørsel, juletapas, bålhygge og meget mere.

 Der er hjertevarme og julehygge for enhver smag, når Kanalbyen og C-byen inviterer til anderledes advent på søndag. Gratis tur i hestevogn, juletapas, bålhygge og shopping i containerbutikkerne er blandt de mange hyggelige tilbud man kan vælge imellem.

Har man en detektiv i maven, kan gå på jagt efter kravlenisser i den nye bydel – og står man og mangler noget at opbevare sine småkager i, kan man bygge sin egen julebeholder. Man kan også få taget årets julefoto eller give sig selv en adventsgave i form af en anti-julestress konsultation.

Sidst, men ikke mindst, kan man nyde den smukke udsigt og julestemningen i Kanalbyen.

Program for anderledes advent

12 – 16: Hestevognskørsel på kajkanten i Kanalbyen (gratis)

11 – 17: Juletapas fra Nordgourmet i lækker streetvariant til 50 kr.

11-17: Alle butikker i C-byen holder åbent

11-16: Find kravlenisserne og vær med i lodtrækning om et gavekort til Fredericia shopping og til Fætter BR.

11 – 17: Bål og skumfiduser i Grow Your City

11 – 17: Medbring din egen konserves. Byg og dekorer din egen julebeholder. Hæng den op i scenecontaineren og hent en lille overraskelse (frem til kl. 16).

11 – 17: Få taget årets julefoto ved fotograf Jeanette Buus

13.30 – 14.00: Gratis anti-julestress info i dobbeltcontaineren. Alle deltagere får muligheden for ½ time telefonisk sparring til ½ pris.