FREDERICIA

Knuddi & Bolette

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Honningbanden præsenterer ægte gys og grin i børnehøjde på Fredericia Bibliotek. En galopkomedie om venskab og eventyr.

Knuddi har ingen fantasi. Han finder aldrig på gode lege. Han finder aldrig på noget rigtig sjovt. Men hans allerbedste ven Bolette viser vejen, så Knuddi bliver midtpunktet i et eventyr, der indeholder alt det, som et rigtigt eventyr skal indeholde.

For at historien kan få en lykkelig slutning, må de to venner først overvinde så frygtelig mange udfordringer. For hvad stiller man op med en forhekset frø, der kun kan blive til en prins igen, hvis prinsessen kysser ham, og prinsessen slet ikke vil kysse en ulækker frø? Kan en trold uden hale hjælpe? Hvad har det at gøre med fiskefrikadeller? Og hvad gør man, når en heks er så uhyggelig, at det næsten er for meget?

Kom og kig med lørdag d. 14. marts kl. 11.00.

Forestillingen er lavet til børn mellem 3 og 7 år, og både børn og voksne skal have billet for at se med. Billetter kan købes på Fredericia Bibliotek eller via bibliotekets hjemmeside: https://www.fredericiabib.dk/arrangementer