Læserdebat af: Ole Olsen, medlem af bestyrelsen i SF-Fredericia
Kommunen er aktuelt ved at opdatere sin klimastrategi og tilhørende handleplan. Der er et udkast, som har været til offentlig høring, der har været afholdt et borgermøde og senere på efteråret skal Byrådet taget stilling.
Jeg har, som meget interesseret i et mindre udslip af CO2, læst grundigt på papirerne og står noget frustreret tilbage, da forslaget til handleplan mere har karakter af et idékatalog end en prioriteret plan.
Jeg indrømmer gerne, at det ikke er helt let at lave en detaljeret plan, da den både skal dække hvad Byrådet selv er herre over, og hvad virksomheder og borgere evt. kan tilskyndes til at gøre af fornuftige ting.
Men jeg håber virkeligt, at der som minimum kommer en reel handlingsplan på de områder, hvor kommunen selv kan træffe beslutninger. Det er eksempelvis en grøn indkøbspolitik, energirenovering af kommunens ejendomme, opsætning af solceller på egnede bygninger og fx en ny udpegning af mulighedsområder til produktion af vedvarende energi.
Kommunen kan som ejer eller medejer inden for forsyningssektoren også via sin indflydelse trække fx varmeforsyning og affaldshåndtering i CO2-besparende retning.
Også på transportområdet er der konkrete muligheder med fx etablering af samkørselspladser, fortsat udbygning af cykelstier, plads til el-ladestationer – for slet ikke at tale om at sikre en attraktiv busbetjening, der kan få færre til at bruge bilen.
Det må være muligt at lave en konkret plan for de kommende år på disse områder – og efterfølgende måle effekten på CO2-udslippet.
Derudover skal der selvsagt bruges tid på at holde øje med erhvervslivet. Kan vi pege på samarbejder, der kan betyde mindre CO2-udslip for enkeltvirksomheder, eller er der firmaer, der kan bidrage med overskudsvarme? Og kan vi som kommunal aktør arbejde for, at der på relevante lokaliteter er den nødvendige kapacitet i el-nettet til elektrificering af produktionsprocesser?
Også fint at oplyse borgere om hvordan vi som forbrugere kan træffe valg, der betyder mindre udslip af klimagasser, men vel et emne for samarbejde mellem mange kommuner. Som forbrugere skiller kommunens borgere sig næppe ud fra befolkningen generelt.
Endelig kun man måske overveje, om der også burde være en slags “negativliste” i en handlingsplan – hvad kommunen vil undlade at gøre, for ikke at hæve CO2-udledningen. Det virker i klimasammenhæng fx ret ulogisk at arbejde for øget trafik via en tredje Lillebæltsbro, ligesom flere datacentre vil øge klimabelastningen i kommunen.
Jeg ser frem til at den kommende proces fører til en mere tydelig plan for kommunens bidrag på klimaområdet – også i en sparetid.