FREDERICIA

KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia får ny leder

Af René Boye Knudsen - rbk@danmarkc.tv

KFUM’s Soldaterhjem’s nye leder, René Buchhave begyndte sin militære karriere som værnepligtig på Ryes Kaserne i Fredericia

Fra mandag den 6. januar 2025 kan man møde René Buchhave der fra d. 1. januar er ny leder på KFUM’s Soldaterhjem i Fredericia. René, 55 år, er en erfaren leder i soldatermissionsregi og en veteran med indgående kendskab til soldaterlivet. Han har tidligere stået i spidsen for soldaterhjem i Sjælsmark, København og Bosnien, hvor han ledte det første udsendte KFUM-soldaterhjem.

René Buchhave begyndte sin militære karriere som værnepligtig på Ryes Kaserne i Fredericia og var dengang flittig gæst på soldaterhjemmet og ved ”KUF-vognen”. Nu vender han tilbage til byen sammen med sin hustru og deres to børn. Familien er flytte ind i lederboligen, som er knyttet til soldaterhjemmet.

René Buchhave ser frem til arbejdet og planlægger i første omgang at fortsætte de eksisterende aktiviteter, mens han skaber sig et overblik. Hvis du vil vide hvad René Buchhave tænker om sin nye rolle og hvad der skal ske de næste 100 dage, så følg med her, når vi igen tager en snak med René Buchhave.

Se interview med René Buchhave i en kommende nyhedudsendelse.