DanmarkC TV

Home FREDERICIA Katinka – en stjerne i svøb
Katinka – en stjerne i svøb

Katinka – en stjerne i svøb

0

Koncert i Det Bruunske Pakhus

” En gang imellem dukker en ny stemme op og slår benene væk under publikum”. Sådan skrev Politiken i en artikel i december 2015. Og hvor må man give Politikens skriverkarl ret!

Sangerinden Katinka udgav sidste år debut EP’en i Røntgen. EP’en blev indspillet i samarbejde med produceren Simon Ask, i hans stue på Nørrebro – og siden da er det gået rigtig stærkt.

Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk – alle teksterne er på dansk, og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser, men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Katinkas poetiske og eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde og har bl.a. fået airplay på P3 og P6. I sommer blev hun udråbt som dette års vinder af DRs KarriereKanonen og optrådte efterfølgende til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør.

På imponerende kort tid har Katinka og Simon Ask, der live flankeres af Marie Christiansen og Lucas Rundblad, formået at skabe et univers af inderlighed og karismatisk nærvær, noget man vil kunne nyde godt af på deres lille tourne, der bl.a. rammer Det Bruunske Pakhus.

Politikens anmelder skrev efter Katinkas optræden til SPOTfestival 2015 og kvittererede med 4 hjerter.
“…med en klang af Daimi og kontant attitude som Yvonne fra ’Olsen-Banden’ gjorde Katinka det, alle sammen håbede på: Skilte sig ud.”

Support: Jon Aslak
Jon Aslak er en 22-årig sangskriver, sanger og guitarist. Han er opvokset i København, men er bosiddende i Århus. Allieret med sin akustiske guitar synger han dansksprogede sange om ungdom, kærlighed og oprør.

Billetter til koncerten i Det Bruunske Pakhus torsdag d. 28. april kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.

Billetter til koncerten i Det Bruunske Pakhus torsdag d. 28. april kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.