FREDERICIA

Kastellet dannede rammen for stort bueskydnings stævne

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Pilene susede kontrolleret gennem luften da Trelde Næs Bueskydning igen arrangerede stævne lørdag

Der er tradition for, at Trelde Næs Bueskydning afvikler stævne med Kastellet den sidste lørdag i juni, og dele af voldanlægget bruges som skydebaner. Det gjorde de igen i år, og der var ikke mindre end 24 poster deltagerne skulle gennem.

I velkomsten fik deltagerne at vide, at voldanlægget er fredet, og at de mange skytter skulle tænke over det, når de færdes ved, og på voldanlægget.

Med de moderne buer kan det være svært af få tankerne hen på Robin Hood, men den hukommelse genopfriskes hurtigt, når langbuen præsenteres. Buer er ikke én slags, men en bred vifte af alle typer, som den enkelte skytte vælger efter lyst og smag.

Skydning efter skive er sikkert velkendt, men 3D skydning dækker over, at der skydes efter eksempelvis dyr i skum.

DanmarkC TV bringer om kort tid et TV indslag fra bueskytternes stævne.

Penille Jensen, kasserer, Trelde Næs Bueskydning, gør sig klar til første skud. Foto: DanmarkC TV.