Debat

Kære unge kvinder

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem, Fredericia Byråd for Det Konservative Folkeparti

Lørdag den 8. marts 2025 markeres kvindernes internationale kampdag endnu en gang. Det kan både betragtes som en tradition eller en politisk dag, hvor vi minder alle kvinder i verden om, at der fortsat er noget at kæmpe for. Og det er der. Netop i 2025 er der god grund til at rette blikket mod de unge kvinder, som er fremtidens kæmpere.

Det er vigtigt at føre traditioner videre til de yngre generationer. Det gælder også kvindernes internationale kampdag, for det er vigtigt, at de ser alt det, der er værd at kæmpe for. Det kan være nye ting, der skal kæmpes for, eller det kan være en kamp for at opretholde alt det gode, som tidligere generationer har kæmpet for.

Samtidig er det vigtigt, at de unge generationer af kvinder kæmper for det samfund og den sag, de tror på. For det forandrer sig undervejs, hvad der betyder noget. Så den sag, der var vigtig for mange år siden, er ikke nødvendigvis den vigtigste for de yngre generationer.

Mange undersøgelser peger desværre på, at mange unge, og det er især kvinder, har udfordringer med trivslen. Det er en meget trist og ærgerlig udvikling, som vi i den grad bør kæmpe for at vende. For der er ikke noget mere ulykkeligt end de børn og unge, der ikke trives. Unge bør have lyst til at indgå i fællesskaber, hvor de får selvværd, lyst til fritidsjob, lyst til at lære i skolen og lyst til at snakke om, hvad de ønsker sig i fremtiden. Og heldigvis er der mange unge – også kvinder – som trives.

Trivselsudfordringer kan skyldes mange ting, og det kan i den grad være reaktioner på den samfundsstruktur der er skabt gennem tid, med et stort fokus på præstationer og underskud af tid til hinanden.

Noget af det, jeg ønsker for de yngre kvinder er, at vi får gjort op med den del af præstationssamfundet, som kan påvirke de unge kvinder i særlig negativ grad. Vi skal have vendt udviklingen med for stort skærmforbrug, og vi skal have langt større fokus på de kreative fag, som er en modvægt til de ”præstationstypiske fag”. Fag som musik, håndværk, idræt, sprog, hvor mange får mulighed for at udfolde sig på andre måder og ikke kun bliver målt på de boglige færdigheder. Det er ikke løsningen alene på trivselsudfordringer, men vi har brug for at trække samfundet i en ny retning, hvor flere unge trives.

Når unge fortæller, at de keder sig (unaturligt meget) i skolen, når de rammes af skolevægring, når de rammes af lavt selvværd, når de bliver mobbet, når de i alt for høj grad er bekymrede for fremtiden eller ikke er en del af et fællesskab, så er det på tide, at vi tager os tid til dem.

Så kære alle unge kvinder; jeg håber, at I sammen med mændene kæmper for den sag, der betyder noget for jer, og at I får mulighed for at udfolde jer indenfor alt dét, som gør, at I trives. Med ønske om rigtig god kampdag til alle.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv