FREDERICIA

K: Er rystet over hvordan skoleafdelingen sejler – det er en katastrofe!

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det er reaktionen fra den konservative gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, efter Fredericia Kommune torsdag sidst på dagen sendte sin chokmelding ud

“Vi kan ikke trylle pengene frem, og det kommer til at gøre ondt. Jeg er simpelthen spændt på at få en nærmere forklaring. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det ikke blev tydeliggjort da vi i går have møde i Økonomi og Erhvervsudvalget, at de ikke gav os den information. Det vedrører jo hele kommunen!” lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen. “Jeg kan simpelthen ikke forstå man ikke har orienteret os!”

“Jeg føler mig faktisk lidt underinformeret her. Det her er rystende læsning. Jeg kan efterhånden ikke se, hvad vi skal gøre,” slutter en både rystet og vred gruppeformand for de Konservative i Fredericia Kommunes byråd.

Tommy Rachlitz Nielsen uddyber sin bekymring i et indslag i morgen, hvor også den socialdemokratiske formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, vil give et interview. Næstformand i udvalget Cecilie Roed Schultz har ikke været at træffe, og borgmester Christian Bro (A) har ikke ønsket at kommenterer det voldsomme underskud her til aften, da det først skal behandles i Børne- og Skoleudvalget.

Pres på folkeskolerne i Skærbæk og Vestbyen

DanmarkC TV bragte tidligere her til aften et indslag der fortæller om det enorme pres der er på Fjordbakkeskolen, og Ole Steen Hansen fortæller i videoen, at også skolerne i Vestbyen mærker presset efter tilflytning i de nye parcelhuskvarterer i Vestbyen.

Tommy Rachlitz Nielsen frygter meget for kvaliteten af Folkeskolen fremover. Foto: DanmarkC TV.