Julemanden kommer sejlende til Fredericia: Se programmet her

Julemanden kommer sejlende til Fredericia: Se programmet her

Julen står så småt for døren i Fredericia, og fredag den 21. november, skydes højtiden officielt i gang med et tætpakket program

“Santa claus is coming to town..” Byen forbereder sig på en festlig eftermiddag, når julemanden ankommer for at sprede glæde og tænde lysene i fæstningsbyen. Det hele starter ved vandet på Gammel havn, og bevæger sig gennem gaderne i en fejring af musik og julehygge inden optoget tænder lyset i juletræerne på Axeltorv, og til sidst på Rådhuspladsen.

Det første punkt på dagsordenen er Julemandens Ankomst klokken 16:30 på Gammel Havn. Julemanden er meldt klar, og arrangørerne melder, at han “glæder sig til at møde både små og store.”

For at sikre en storslået modtagelse vil 6. Juli Garden spille op og sætte den musikalske ramme. Garden vil også følge julemanden på hans videre færd gennem byen. Transporten er der styr på:

“Den gamle brandbil står klar og venter på at transportere julemanden”, lyder det i programmet.

Lys og liv på Axeltorv

Efter ankomsten til havnen går turen i optog mod bymidten. Allerede klokken 17:00, blot en halv time senere, er der Juletræstænding på Axeltorv.

Her opfordres borgerne til at samles, når “Julemanden tænder det store juletræ på Axeltorv”. hvor “byen vil summe af liv, musik, og julehygge,” lyder det i programmet. Dette er dog kun første stop for juletræslysene denne fredag.

Juletræet blev tændt på Rådhuspladsen i 2024. Arkivfoto: DanmarkC TV

Julen begynder på Rådhuspladsen

Aftenens store finale finder sted klokken 17:30, når optoget når Rådhuspladsen. Her skal “Fredericias store juletræ” tændes, og det markerer for alvor starten på højtiden i byen.

I invitationen til byens borgere lyder det: “* Kom og vær med, når Fredericias store juletræ tændes midt på Rådhuspladsen – og julen officielt begynder i vores smukke fæstningsby.”

Du kan læse mere om Julemandens ankomst til Fredericia på Visitfredericia.dk

Se her hvordan det gik for sig, da selveste Julemanden kom til Fredericia sidste år. Video: DanmarkC TV