LOKALSPORT

JUDO & JU-JUTSU : SYV MEDALJER HENTET VED UNGDOMSTURNERING

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Flot medaljehøst til Fredericia-kæmpere

Søndag den 24. februar deltog ti judokaer fra Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub ved ungdomsturneringen i Galten.

Mange tog metal med hjem, og alle kæmpede nogle gode kampe og fik en masse med hjem, de kan arbejde videre med i klubben.
Det blev til tre guldmedaljer til Ane Kanstrup, Mie Due Nørskov og Zander Petersen.

Lærke Helmer og Victor Lund fik sølvmedaljer og Maxamed Rashid og Freja Illum Arnberg fik bronzemedaljer.

Som noget nyt var der også mix holdturnering med kæmpere fra forskellige klubber på samme hold. Her deltog Zander Petersen, Sebastian Petersen, Ane Kanstrup og Victor Lund fra Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub. Det blev til sølvmedaljer til både Victor Lund, Zander Petersen og Ane Kanstrup vandt bronzemedalje med sit hold.