Jette blev overrasket foran rullende kamera
I serien ” Fordi du er noget særligt”, lagde et tv-hold fredag den 3. september, vejen forbi Børnehuset Villa Gaia i Taulov
I denne uges afsnit, kan du komme med på overraskelses besøg, i den private børnehave “Villa Gaia” i Taulov. Her arbejder Jette, og har faktisk arbejdet der i ikke mindre end 39 år.
Jette elsker sit job, og det kan mærkes. Hun er indbegrebet af roen og trygheden i børnehaven, og er elsket af både personale, forældre og børn.
Jettes arbejdsliv har ikke altid været en dans på roser. For et par år siden, fik hun en sygdom, der gjorde det umuligt for hende at bestride en fuldtidsstilling. Jette var i syv sind. Hun elskede sit job, men måtte sande at hun ikke kunne fortsætte.
– så trådte Villa Gaias leder ind på banen og pludselig så alting meget mere lyst ud for Jettes jobmuligheder.
Fredag mødte Jette ind på arbejde klokken 11:30, og det blev en dag hun aldrig glemmer, for Eija der selv har haft børn i institutionen, har nemlig indstillet hende til en stor og flot gavekurv.
“Kender du en person, der er noget særligt? En kollega der knokler igennem, en ven der har gennemgået et svært sygdomsforløb, din mekaniker der altid sender dig et smil, eller noget helt andet? Så indstil personen til til et overraskelsesbesøg fra DanmarkC TV. Send os en mail med dine kontaktinformationer, info omkring hvem du indstiller, og hvorfor – så kan det være at det er jer vi besøger med en stor flot gavekurv.”
Se udsendelser på DanmarkC TV, lørdag klokken:
01:00, 04:00, 07:00, 10:00, 13:00 16:00 og 22:30
Du kan også se tv-indslag her på siden, fra lørdag klokken 09:00