Kultur

Jelling festival har haft en forrygende start

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Torsdagens regn er glemt – Fredag bød sol og på masser af fællessang

Selvom at Jelling Festival 2024 startede med dryp fra oven, så er det lykkes for arrangøren med rettidig omhu, at sikre at de mange gæste kan komme tørskoet rundt. I godtid var læssevis af træflis nemlig kørt ud på området og dannede stier mellem scenerne – og det var noget festivalgæsterne værdsatte.

Torsdag bød på en masse kendt musik og kendte kunstnere – blandt andet havde Michael Falk fundet vej til den skønne plet ved Jelling, og med sig havde han kufferten fuld af “syng med” sange. Flere af hans kendte hits var blevet sendt gennem Jellingmaskinen, og serveret i helt særlige udgaver til det medsyngende folk.

Sol fredag skabet eufori

Fredag morgen sang fuglene i træerne og solens stråler varmede de fugtige telte godt op – og derfor havde stemningen den bedste forudsætning for at det kunne blive en god dag – og det blev det.

Den unge generation festede i teltet til Topgun der til lejligheden havde taget sine Spotify-hits med til publikum.

Plænen foran scenen var tæt pakket med et topstemt publikum, da Queen Machine hev de populære sange fra Freddie Mercury band “Queen” frem, og det var noget der behagede. Intet mindre end en fantastisk stemning bredte sig fra scenen og ud til den fjerneste teltpløk – alt imens Queen Machine leverede hit efter hit – og publikum skrålede med.

Fredag aften indtager selveste Nik & Jay scenen – det sker klokken 23.00.

Jelling stråler - og gæsterne skråler