Læserdebat

Jeg tror på, at vi lykkes, når vi møder hinanden med respekt og en tro på, at dialogen er stærkere end blokpolitikken

Læserdebat af: John E. Nyborg, Socialdemokratisk byrådsmedlem

Tak for et interessant indlæg Jan Filbært (SF), der på mange måder sætter ord på en fælles bekymring – nemlig hvordan vi som byråd sikrer, at borgerne i Fredericia ikke oplever, at politiske skel står i vejen for løsninger, der gavner fællesskabet.

I Socialdemokratiet har vi en stolt tradition for samarbejde. Vi har igennem år delt ud af poster og ansvar netop for at skabe et byråd, hvor flere stemmer bliver hørt, og hvor de brede forlig kan bære Fredericia fremad. Det er sådan, vi altid har gjort: arbejdet for en helhedspolitik, der rækker ud over blokke og partiskel.

Den tilgang vil vi gerne fortsætte med – selvom andre partier udtrykker andet. Også i en tid, hvor vi godt kan se, at der er behov for at tænke nyt – både i forhold til at komme tættere på de borgere, der i dag står udenfor fællesskabet, og i forhold til at skabe en forvaltning, der arbejder smidigt og med hjertet på rette sted.

Jeg er enig i, at vi skal turde rette blikket mod de store udfordringer: børn og unge i mistrivsel, socialt udsatte, mennesker med handicap, ældre der har krav på værdighed. Vi må aldrig glemme, at det er dem, vores arbejde handler om.

Samtidig må vi heller ikke afskrive, at investeringer i bosætning, byudvikling og erhverv også er afgørende. Hvis vi ikke skaber en by, folk ønsker at bo i, kommer vi heller ikke til at have det økonomiske fundament, som skal betale for de velfærdsforbedringer, vi alle ønsker.

Derfor er det en målsætning at arbejde for et samarbejdende byråd – et byråd hvor vi både fastholder det gode fra fortiden og har modet til at forandre.

Jeg tror på, at vores kommune kun lykkes, når vi møder hinanden med respekt, fælles ansvar og en tro på, at dialogen er stærkere end blokpolitikken. Det er den vej, vi fortsat skal gå og jeg ser frem til samarbejdet.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv