FREDERICIA

Jazzkamikaze

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Jazzkamikaze 

Vinterjazzfestivalen fortsætter i Tøjhuset

Torsdag d. 9. februar er der en enestående chance for at opleve et af de mest succesfulde, danske jazzbands nogensinde, når JazzKamikaze fejrer deres 10 års fødselsdag med en Danmarkstourné, der denne torsdag lægger vejen forbi Tøjhuset.

De 5 musikere har alle et højt musikalsk niveau, men skal man fremhæve nogen, må det være den norske saxofonist Marius Neset, som ganske enkelt er outstanding og af flere nævnt som en mulig arvtager efter Michael Brecker, en af de største saxofonister nogensinde.

Med tourneer i over 25 lande og med optrædener på mange af de største, internationale jazzfestivaler har JazzKamikaze slået deres navn fast langt udenfor landets grænser.

JazzKamikaze er et band under konstant udvikling, og skal man sige noget om stilen, må det være crossover. Det bliver instrumental power fusionsjazz med højoktane soloer.

Bandet består af:

– Marius Neset, tenor- og sopransaxofon
– Morten Schantz, klaver, vibrafon
– Daniel Davidsen, guitar
– Kristor Brødsgaard, bas
– Anton Eger, trommer

Billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på tojhuset.billetten.dk, på Fredericia Bibliotek samt i Tøjhuset.