Japan udsender historisk ‘megaquake’-advarsel efter kraftigt jordskælv
Japan har udsendt sin første alarm for et muligt “mega-jordskælv” efter et jordskælv på 7,1 på Richter-skalaen ramte nær Nankai-truget. Landets meteorologiske agentur advarer om en øget risiko for et større jordskælv i området, der potentielt kan nå en styrke på 9,1
Nyt jordskælv har lørdag morgen (dansk tid) ramt lige nord for Japan med en styrke på 6,5 på Richter-skalaen.
Frygt for katastrofale konsekvenser
Et jordskælv på 9,1 i Nankai-truget vurderes af den japanske regering til i værste fald, at kunne forårsage over 300.000 dødsfald. Selvom advarslen ikke nødvendigvis betyder, at et mega-jordskælv vil indtræffe inden for en bestemt tidsramme, opfordrer myndighederne folk i regionen til at være forberedt på evakuering.
Premierminister aflyser rejse
Premierminister Fumio Kishida har aflyst et planlagt besøg i Kasakhstan på grund af advarslen, idet han udtalte, at “folk ville føle sig ængstelige”.
Håb om at mindske dødsfald
Med passende evakueringsforanstaltninger håber den japanske regering at kunne reducere de potentielle dødsfald med 80 procent. Dette er første gang, at Japans meteorologiske myndighed har udsendt denne særlige advarsel mod et kæmpe-jordskælv.
Jordskælvet udløste advarslen
Mega-jordskælvsalarmen blev udstedt lidt over to timer efter, at rystelserne ramte ud for kysten af Miyazaki-præfekturet. Tre personer blev angiveligt såret.
Jordskælv nord for Japan
Lørdag kl. 05.28 (dansk tid) har der været et jordskælv nord for Japan, 150 kilometer øst for Dolinsk i Rusland. Her blev jodskælvet målt til 6,5 på Richter-skalaen. Dette jordskælv giver mulighed for en tsunami.
Richter-skalaen:
Oprindeligt havde Richter tænkt, at skalaen kun skulle være til lokalt, kalifornisk brug; men den vandt hurtigt udbredelse til seismologer verden over. Richter havde skabt skalaen i nært samarbejde med sin kollega, Beno Gutenberg; men vistnok var Gutenberg så genert ved at interviewes, at Richter blev ansigtet udad, og derfor fik skalaen opkaldt efter sig. Den er uden øvre grænse. Selv sagde Richter, at naturen sætter grænsen, ikke skalaen. Teoretisk kan det derfor godt lade sig gøre at komme op over styrke 10; men det er endnu ikke blevet målt.
Kilde: Wikipedia.dk
- 2 Mærkes sjældent af mennesker.
- 2,5 Energi tilsvarende et moderat lynnedslag.
- 3,5 Energi tilsvarende et kraftigt lynnedslag.
- 4 Føles af mennesker, og der er mulighed for ødelæggelser.
- 5 Energi tilsvarende en gennemsnitlig tornado.
- 6 Energi tilsvarende atombomben i Hiroshima. Ødelæggelser med dødsofre.
- 7 Kraftige skælv, omfattende skader, dødsofre og iblandt tsunamier.
- 8 Energi tilsvarende verdens største atomsprængning.
- 9 Svære ødelæggelser.