Pressemeddelelse

Jacob Bjerregaard ansat som ny særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus

Jacob Bjerregaard er ansat som særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus. Han er 45 år og kommer fra en stilling som Public Affairs Director i Grace Public Affairs.

Det oplyser Skatteministeriet i pressemeddelelse:
Jacob Bjerregaard er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere været folketingsmedlem for Socialdemokratiet og borgmester i Fredericia. Han er gift og har en datter.

Som særlig rådgiver skal han yde faglig og politisk rådgivning af ministeren.

”Jeg glæder mig til at få Jacob ind af døren. Han er en af de dygtigste til økonomisk politik, jeg kender, og han bliver dermed en rigtig god sparringspartner. Han forstår politik, den offentlige sektor og vilkårene for vores erhvervsliv”, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Jacob starter i Skatteministeriet torsdag den 19. januar.

Jacob Bjerregaard skriver på facebook:

“Jeg har sagt ja tak til en stilling som særlig rådgiver for skatteminister, Jeppe Bruus. Det glæder jeg mig enormt meget til. Jeppe er en visionær, saglig og meget kompetent politiker, som jeg har haft fornøjelsen af at følge i mange år. Jeg ser frem til at bidrage i samarbejdet med den nye regering og det nye folketing”.