FREDERICIA

INSPIRATION TIL ET GODT LIV

Få inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv med kroniske smerter, kronisk sygdom eller med angst eller depression. Kurserne henvender sig også til pårørende

 Fredericia Kommune udbyder nu efterårets tre gratis kursusforløb af Stanford Patientuddannelsen.

Kursernes formål er at give inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv, så det er dig og ikke dine symptomer, der styrer dit liv.
Stanford Patientuddannelserne tilbydes i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, TrygFonden og Sundhedsstyrelsen.

Instruktørerne på uddannelsen er mennesker, som selv har erfaringer med kroniske smerter, kronisk sygdom eller med angst eller depression, og derfor ved, ”hvor skoen trykker”. De er uddannede og certificerede til at kunne undervise på kurset.

Hvert kursus består af 6-7 moduler á 2 ½ time – ét modul om ugen i 6-7 uger.

Kurser i efteråret 2014:

 Lær at tackle angst og depression: syv tirsdage fra kl. 9.30-12.00 i perioden fra den 19. august til den 30. september

 Lær at tackle kroniske smerter: seks mandage fra kl. 10.00-12.30 i perioden fra den 22. september til den 3. november (ingen undervisning i uge efterårsferien, den 13. oktober)

Lær at tackle kronisk sygdom: seks onsdage fra kl. 9.30-12.00 i perioden fra den 22. oktober til den 26. november

Tilmeldingen foregår efter først til mølle princippet.

Du kan få nærmere oplysninger og tilmelde dig hos Lisbeth Møllegaard Hansen i Det Forebyggende Team på tlf. 72 10 58 51 i tidsrummet kl. 8.00-9.00 i hverdagene eller på mail: lisbeth.m.hansen@fredericia.dk

Du kan også læse mere på Fredericia Kommunes sundhedsside og på www.patientuddannelse.info