Politiets døgnrapport

Indbrud i villa på Baldersvej

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Politiet søger vidner til indbrud, eller som har set noget mistænkeligt på Baldersvej lørdag aften

Der har været indbrud i en villa på Baldersvej i Fredericia lørdag den 14. december 2024 i tidsrummet klokken 18.00 til 22.15.

Gerningsmanden er kommet ind ved at bryde et vindue op, og det er der formentlig brugt en skruetrækker til.

Der er stjålet smykker og julegaver, og vedkommende har været rundt i hele huset.

Sydøstjyllands Politi har været på stedet og lavet sporsikring. Er der nogen der har set eller oplevet noget på Baldersvej i ovennævnte tidsrum, hører politiet gerne om det på 1-1-4.