112

VIDEO: ILD I RÆKKEHUS PÅ HOLMBJERGGÅRDSVEJ

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tirsdag aften udbrød der brand i en lejlighed på Holmbjerggårdsvej i Erritsø

 

Brandvæsnet blev tirsdag aften kort efter klokken 23, kaldt ud til brand i en lejlighed på Holmbjerggårdsvej i Erritsø.

Da redningsmandskabet ankom til adressen, væltede der røg ud fra taget.

Røgdykkere blev sendt ind i det røgfyldte rækkehus, hvor branden hurtigt blev lokaliseret til husets køkken.

brandHer havde en beboer tidligere på aftenen sat en gryde med olie i kog på komfuret, og havde efterfølgende glemt den igangværende madlavning. Kort før klokken 23.00 gik den glohede gryde i brand, og forårsagede store sod og brandskader i husets køkken, oplyser Sydøstjyllands politi til DanmarkC TV.

Branden forårsagede sod og røgskader i hele huset.

I hele området omkring Holmbjerggårdsvej, lå en tæt stank af røg, om mange af beboerne fra nabo rækkehusene, stod og så på de mange brandbiler, der lyste hele området op med de blå blink.

Røgdykkere slæbte flere solfyldte genstande ud af bygningen, samtidig med at der foregik en slukning med mobilsprøjtens højtryksslange inde i bygningen.

Omkring klokken 0.30, trak brandvæsnet sig tilbage fra brandstedet, og lod oprydningsarbejdet overgå til bygningssanitører.

Ved branden fik familiens hund lettere røgforgiftning, oplyser Sydøstjyllands Politi til DanmarkC TV.