
Melding om ild i gammel Brugsenbutik på Nymarksvej

Brandvæsnet er tirsdag aften kaldt ud til melding om brand i den gamle Brugsenforretning på Nymarksvej
Tirsdag aften lød der adskillige sirener fra slukningskøretøjer, der var kaldt ud til den gamle Brugsen på Nymarksvej.
Bygningen henstår tom, og er har senest været udlejet til Kirkens Korshærs genbrugsforretning.
Anmeldelsen indløb til alarmcentralen klokken 18:58, og der blev straks sendt flere slukningskøretøjer afsted.
Sydøstjyllands politi var ligeledes hurtigt fremme, og har afspærret en del af området.
Der lugter brændt, men der er ikke umiddelbart synlig brand.
Politiet oplyser tirsdag aften, at de efterforsker brande i bygningen som påsat. Det gør de ud fra, at en knallert brændte inde i bygningen, og derved udviklede en del røg.
#TrekantBrand er i øjeblikket indsat med større styrke ved en brand i butik på Nymarksvej / Huslodsvej i Fredericia. Kør forsigtig, hold afstand og giv plads til brandfolkene.
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) September 28, 2021
