IK`FOR SJOV!
Oplev komikeren GEO, i et humoristisk og uhøjtideligt foredrag, fortælle om dét at være kræftpatient, og om samtidig at holde fast i sig selv som far, mand og komiker. Fortællingen tager udgangspunkt i bestselleren af samme navn, der udkom sidste år. Hør fortællingen om at få en benhård behandling og om at tro på man kommer godt ud på den anden side.
Komikeren Geo fik i efteråret 2011 konstateret testikelkræft. Han blev opereret, erklæret rask og optrådte i julen som vært på Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow ComedyAid.
Imidlertid fandt lægerne ved en efterfølgende halvårs-kontrol spredning til lungerne hvilket resulterede i endnu en operation fulgt op af 9 ugers opslidende kemobehandling. Det blev 9 uger med smerte, mistet hår, tunge tanker og grin. For ja humoren blev Geos våben i kampen mod kræften.
Geo fortæller tragikomisk om pinlige sædprøver, om portører som vil have jokes på vej til operationsgangen, om kønsbehåring som falder af (-og det er der da ingen, der har fortalt mig!) og om kun at ville have frosne ærter morgen, middag og aften.
Historien er vedkommende, varm, sårbar, tankevækkende, inspirerende og ikke mindst underholdende!
Foredraget er arrangeret i et samarbejde med Lokalforeningen til Kræftens Bekæmpelse i Fredericia.
Dato: Torsdag den 6. februar kl. 19.00
Sted: Panorama biografen, Prinsessegade,
Kr.: 75 kr. pr billet via print-selv-billet eller i bibliotekets information.