LOKALSPORT

Idræts Fredericia er ved at rejse sig efter coronaen – 20.474 er registeret som sportudøvere

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Tilgangen fortsætter i idrætsforeningerne i DIF og DGI. Det samlede medlemstal var i forvejen rekordhøjt, og nu er det steget med 85.261 på landsplan.

Den nye opgørelse af medlemstallene for 2023 viser nemlig, at foreningerne i DIF og DGI på landsplan har fået yderligere 85.261 medlemmer. Dermed er det samlede medlemstal oppe på 2.424.915.

”Det er helt fantastisk, og vi er selvsagt stolte over udviklingen og den nye rekord. Det vidner om, at de mange gode idrætstilbud appellerer bredt, og vi må igen sende en særlig tak til de frivillige i idrætten. Det er dem, der får det hele til at køre ude i foreningerne i det daglige”, siger DIF-formand Hans Natorp. 

Fredericia Idrætsråd
Her glæder næstformand Lasse Hildinberg, sig over fremgangen i de sidste tre år, og at man igen når op på tal som i 2018 og 2019 hvor der var henholdsvis 20.963 og 21.023 medlemmer.

Udviklingen udover ovenstående har været:
2020: 18.992
2021: 19.018
2022: 19.841
2023: 20.474.

Fredericia har i 2023 52.200 indbyggere! Statistisk svarer det til, at 39,2 procent af borgerne er medlem af en idrætsforening, hvis det var unikke medlemstal. Det fremgår ikke, hvor mange borgere der er medlem af mere end én idrætsforening.

Der mangler under 489 medlemmer i, at idrætslivet under DIF og DGI igen er på højde med året 2018.

Næstsformanden i Fredericia Idrætsråd, Lasse Hildinberg, fortæller til DanmarkC TV, at “Det er meget, meget positivt! Vi er ved at indhente medlemstallene fra før coronaen, og det har vi blandt andet gjort ved at holde et vist flow, og lavet aktiviteter udendørs.”

Hvorfor medlem af en idrætsklub?
“Du bliver hurtigt en del af et fællesskab,” kommer det prompte fra næstformanden, som forklarer det med, at “det er en fantastisk kombination af både det sportslige og det sociale.”

“Naturligvis er det sportslige vigtigt, men der følger mange sideaktiviteter med i de fleste foreninger, der gør sportsverdenen til noget helt særligt,” lyder det afsluttende fra Lasse Hildingberg, næstformand i Fredericia Idrætsråd.

Herunder de mange tal fra Fredericia:

Tabel: DIF og DGI.