
I udlandet kan det koste penge at bruge udstyr eller APP hvor der indgår fartkontrol

Det er ikke lovligt i alle lande, at benytte udstyr der viser hvor der er fartkontrol
Fartkontrol indgår i flere navigationssystemer og og kan købes som selvstændige enheder der advarer bilister om en kommende fartkontrol. Det er der mange der bruger i Danmark, og det er helt lovligt. Sådan er det ikke i udlandet, og derfor kan det være godt at kende reglerne.
Schweiz
Det er totalt forbudt med den slags alarmer. Det er ikke muligt at få oplyst bødestørrelsen, men de skulle være ret store.
Tyskland
Heller ikke her er det lovligt at bruge den slags udstyr, og det lidt besynderlige er, at det er tilladt at købe fartkontroller. Men som et medie formulerer det, er “det ulovligt for føreren at benytte”.
Frankrig
Her må kun godkendte fartkontroller bruges. Det vil sige, udstyr og systemer som den franske stat har godkendt. Det er bilistens opgave, at finde ud af om bilens udstyr er godkendt.
Tyrkiet, Cypern og Makedonien
Disse lande har også forbud mod udstyr der advarer om fartkontroller.
Kør-selv-ferie er en spændende måde at holde ferie på, men det kræver af bilisten, at sætte sig ind i de besøgendes landes regler. Også når der kun er tale om gennemkørsel.
Bøder kan hurtig gøre en skøn ferie til en dyrere oplevelse end budgettet måske kan bære.