I Herslev mødte mange frem til Skt. Hans, og der måtte ekstra siddepladser til
Det var fjerde år Herslev Rideskole stod for et arrangement der viste sammenholdet i byen
Tidligere var det Herslev Sogns Borgerforening, der stod for det hyggelige arrangement, men arbejde skal uddelegeres, beslutte foreningen. Så blev det Herslev Rideskole der påtog sig arrangementet, og det har de nu gjort i fire år.
Malene Sørensen er den ihærdige formand, der samler beboerne, og naturligvis alle byens hunde, som nok kan spise en pølse eller to. Rideskolen har pladsen på en dejlig grøn mark, som ligger tilpas langt væk fra de mange heste, som ikke skal lide overlast af bål og røg.
DanmarkC TV ville gerne vide, hvor mange der mon dukker op sådan en aften, men det havde Malene Sørensen ikke tal på. “Vi plejer at være mange, rigtig mange,” var det nærmeste DanmarkC TV kunne få oplyst. Men der blev kørt flere bord/bænkesæt ud på marken af rideskolens traktor.
Sara Maigaard Flokiou er den lokale præst, og hun holdt båltalen, men da var DanmarkC TV desværre kørt videre.
DanmarkC TV bringer på lørdag et interview med Malene Sørensen.