FREDERICIA

I dag er det Flagdag for Danmarks udsendte

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det er én af de dage, hvor Landsoldaten som symbol på den ukendte soldat, også fortæller om nutidens ukendte udsendte til verdens brændpunkter

De drog ud, de talte, de var rollemodeller, de hjalp, de byggede, de blev beskudt – og en del kom tilbage til Danmark med fysiske alvorlige skader – og de psykiske! Til fælles fo dem alle var – og er forsat – at de bare ville fred og en bedre verden.

Flagdagen markeres over hele landet

Naturligvis også i Fredericia, med et omfattende program.

kl. 12.00        
Brunch for Danmarks udsendte, pårørende og gæster på Veteranhjemmet,
– værtskab ved Veteranhjem Trekantområdet Ansgarsvej 4.
kl. 14.00       
Kranselægning ved monumentet for faldne soldater på Ryes Kaserne,
– værtskab ved Føringsstøtteregimentet Ryes Kaserne Treldevej 110.
kl. 16.00        
Kort andagt for Danmarks udsendte i garnisonskirken,
– værtskab ved Sct. Michaelis Kirke Vendersgade 30 B. 
kl. 16.30
Koncert med musik og sang på rådhuspladsen med Søværnets Tamburkorps,
– dirigent René Bjerregaard Nielsen. Alle er velkomne. 
Kl. 17.00     
Fredericia Kommunes flagdagsarrangement for udsendte og deres pårørende. 
Kræver tilmelding af hensyn til forplejning.

Velkomst til udsendte, pårørende og gæster ved borgmester Christian Bro.
– rådhuspladsen Fredericia. 

Kort march på ca. 10 minutter gennem byens gader fra Rådhuspladsen til Eksercerhuset i Øster Voldgade for: 
Udsendte med pårørende, Søværnets Tamburkorps, soldater fra Føringsstøtteregimentet, foreninger og gæster. Alle er velkomne til at gå med vores veteraner gennem byen.

Flagdagsarrangement i Eksercerhuset Øster Voldgade 16. (Nyt program)
– velkomst 
– musik og sang ved Søværnets Tamburkorps
– spisning og rådhuspandekager
– veteranernes tale
– Stand Up show med Torben Chris. Torben har seks gange været sendt ud i verdens brændpunkter for at underholde Danmarks udsendte.

Kl. 19.05 Flagdagsarrangementet slutter – tak for i dag. 

Børnemedaljer fra Familienetværket

Har dine/jeres børn ikke fået overrakt børnemedaljer for din udsendelse, kan det ske på Flagdagen. Skriv det ind under din tilmelding her på siden.