FREDERICIA

Hvornår har du sidst set din virksomhed fra luftperspektiv?

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Hvornår har du sidst set din virksomhed fra luftperspektiv?
Det er der mange virksomhedsledere, der ikke kan huske, og nogle indrømmer også, at det er for sjældent. For i helikopteren får man et bedre overblik og dermed mulighed for at gøre sig nogle overvejelser, der rækker lidt udover end lige, hvad der skal ske i morgen.

Det er ikke unormalt, at virksomhedsledere er fuldt fokuseret på den daglige drift stort set hele året rundt. Vi møder det ofte hos de virksomheder, vi taler med, udtaler de to erhvervskonsulenter i Business Fredericia, Jesper Bonnén og Benedicte Mejrup.
Men for de virksomhedsledere, der har et ønske om at udvikle deres virksomhed, kræver det, at man en gang imellem træder ud af dagligdagsrytmen og prioriterer tiden til at løfte sig op i helikopteren.

I luftperspektiv får man eksempelvis spurgt sig selv; Hvor er det jeg ønsker at føre min virksomhed hen? Hvad er det for nogle mål jeg sigter mod – både som firma men også for mig som virksomhedsleder? Hvilke vækstbarriere står jeg overfor, og hvor sætter jeg så ind – på den korte og længere bane?

Pro Print Aps: ”Vækstsparring er en god mulighed for en lille virksomhed”.
For Ole Nikolajsen, indehaver af Pro Print, har vækstsparring med erhvervskonsulent Jesper Bonnén givet ham nye tanker, som er brugbare i den videre udvikling af hans virksomhed.
Den gratis sparring med Business Fredericia var en god mulighed for sådan en lille virksomhed som min, udtaler Ole. Væksthjul-forløbet har givet mig nogle ting at tænke over for eksempel, hvad jeg vil med min virksomhed fremadrettet. Jesper Bonnén har været med til at få mig til at se nogle muligheder og har blandt andet sørget for, at jeg fik mere fokus på min budgetter, hvilket jeg ikke havde førhen.
Jeg tænker også, at jeg vil prøve at få en praktikant ind i min virksomhed, som kan hjælpe med nogle marketing-opgaver, hvor vi i dag mangler lidt fokus. Det hjælper meget, at man ikke går med de mange tanker selv men, at man har en sparringspartner, der stiller spørgsmål og holder én op på tingene, slutter Ole.
Hvis man vil vækst og udvikling, så kræver det et fokus, men det helt afgørende er også at kunne komme fra ord til handling, fortsætter Jesper Bonnén. Og det kræver absolut en vedholdenhed kombineret med at have den rigtige værktøjskasse, der understøtter arbejdet med de indsatsområder, man som virksomhedsleder sætter sig for, supplerer han.

Se dit vækstpotentiale – og få værktøjerne til at handle
I Business Fredericia har vi stort fokus på at hjælpe iværksættere og SMV´er med at give dem værktøjer til at træffe beslutninger og skabe handling. Derfor går vi nu i luften med et tilbud om 5 workshops for netop virksomhedsledere, der handler om at give dem værktøjer til at realisere deres vækstpotentiale og dermed også at få lagt en plan, afslutter Benedicte Mejrup. Workshop-forløbet starter den 12. maj og man kan tilmelde sig hos Business Fredericia.