Læserdebat af: Marc Hast Knudsen, byrådskandidat for Enhedslisten i Fredericia
Alt det frivillige arbejde vi går og laver omkring Naturpark Lillebælt, med ålegræs og stenrev, er i bund og grund ligegyldigt, hvis vi ikke ændrer adfærd overfor naturen.
Jeg har selv mærket forandringen: Da jeg var barn, kunne jeg smide snøren i Fredericia Havn og næsten altid få en torsk med hjem. De sidste to år har jeg stået det samme sted på havnen med min datter – uden held. Der er ingen torsk. Og sådan bliver det ved, hvis vi ikke ændrer adfærd.
Vi ved godt, hvad problemet er. Kvælstof og pesticider fra landbruget kvæler havet. I 2022 blev der udledt omkring 52.000 tons kvælstof til de danske farvande – 70 procent kommer fra landbruget. Resultatet er massive iltsvind, som nu rammer selv steder, hvor man før sagde, at der var gennemstrømning nok til at holde livet i gang. De skræmmende billeder fra Lillebælt med døde fisk, krabber og søstjerner viser med al tydelighed, at vi ikke kan tale os ud af krisen.
Det er ikke, fordi problemet ikke har været på dagsordenen. Ved sidste folketingsvalg var naturen et topemne. Pludselig var alle partier grønne, og alle sagde, at der skulle handles. Men hvad er der reelt sket? Udledningen er ikke faldet nok, og det, vi hældte ud for 60 år siden, forfølger os nu i vores hav og i vores drikkevand. Og jeg tør slet ikke tænke på hvilke midler der kommer til at dukke op i vores vandboringer og hav i de kommende år.
Hvis vi vil have liv i Lillebælt igen, kræver det mere end ord:
– Bindende krav til landbrugets udledninger, ikke bare frivillige aftaler.
– Flere vådområder, skovrejsning og urørt natur, der kan opsuge kvælstof.
– Skærpet kontrol med gødning og husdyrgødning.
Jeg er træt af politikere, der lover handling – og leverer snak. Lillebælt er vores baghave. Vi skylder både os selv, vores børn og de kommende generationer at handle nu. Ikke om 10 år. Ikke efter endnu en rapport. Men nu.