Hvad er ligheden mellem kommunalt- udviklingsarbejde og Sisyfos-arbejde?

Hvad er ligheden mellem kommunalt- udviklingsarbejde og Sisyfos-arbejde?

Af: Connie Maybrith Jørgensen, Byrådsmedlem, SF Fredericia

Fredericia Kommune er som andre kommuner i Danmark præget af stor udskiftning på ledelsesgangene. Fordelen ved nye ledere kan være et bidrag til at forny og berige en organisation med et friskt blik på tingenes tilstand. Udskiftningerne har dog også visse ulemper (udover udgifterne til rekruttering).

En kommunal forvaltning kan blive udpræget historieløs og komme til at gentage de samme “udviklingsprojekter” i det uendelige. Nogen vil måske mene at politikere som har haft sæde i byrådet i flere perioder modvirker gentagelser – det ser desværre ikke helt ud til at være tilfældet i Fredericia. Et par eksempler fra social og seniorområdet. For en del år siden var Socialpsykiatrien i Fredericia medvirkende til udviklingen af “Housing First” metoden, hvor man afprøvede værdien af at sikre borgere på kanten en bolig, inden øvrige helbredsmæssige og sociale indsatser blev i gang sat. Metoden havde og har god effekt og den blev umiddelbart i forlængelse af projektforløbet implementeret i Fredericia Kommune, men metoden har desværre været lukket ned og genopfundet af flere omgange i de seneste år.

Et andet eksempel er det nye Eden projekt på et lokalt plejehjem. Et projekt der rummer gode tanker og hensigter, men som dog også ligner udviklingsprojektet “Bo og Levemiljøer” på Hybyhus fra 2013 (Se evt. video på YouTube om projektet). Hybyhus har stadig fokus på indretning, fredagsbar og forskellige aktivitetsmuligheder på beboernes præmisser. Der er selvfølgelig langt mellem Taulov og Østerstrand i Fredericia, men hvor kunne det være skønt, hvis man delte viden og erfaringer i kommunen.

Hybyhus er nok ikke det eneste lokale plejehjem eller botilbud, som har arbejdet med at forbedre beboernes indflydelse på rammer og trivsel. Fredericia har tidligere haft stor succes med “Længst muligt i eget liv” som havde fokus på forebyggelse og genoptræning, gad vide om det projekt ligger og samler støv og venter at blive genopfundet? Det er et trist spild, når der bliver lavet Sisyfos-arbejde i form af gentagne udviklingsprojekter efter den samme model.

Det bekymrer også at vi i en tid, hvor vi har udsigt til sparerunder vælger at bruge 1,5 million kroner på en privat multinational virksomhed, hvis projekts største nyhed er en gammeltestamentlig forestilling om paradis. Det er ligeledes ærgerligt vi ikke vælger at samarbejde med Social og Sundhedsskolen om udviklingen af vores plejehjem. Vi har ganske få uddannelser i Fredericia, dem vi har, bør vi bakke op om. Det vil gavne søgningen til uddannelserne samt vores rekrutteringsmuligheder i fremtiden.

Vi kommer til at udvikle ældre området de kommende år, der vil ikke kunne bygges plejehjem i det omfang som stigningen i antallet af ældre medborgere indikerer. Heldigvis er det lige om lidt “Hey Google sluk lyset” generationen som får brug hjælp og her vil teknologiske løsninger i hjemmet kunne blive en del af løsningen – men vi skal i gang!

Connie Maybrith Jørgensen, Byrådsmedlem, SF Fredericia

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv