![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2025/01/img-0775-103x68.jpeg)
Hør min rumpe – se min kunst
![](https://dkctv.b-cdn.net/wp-content/uploads/2015/03/Ulla-Hvejsel-Talking-out-of-my-ass.jpg)
Fra grafiske portrætter til bar rumpe. Kunstnere har til alle tider brugt sig selv og deres kroppe som inspiration og lærred. Hør hvordan til foredrag 1. april om selviscenesættelse i kunsten.
På Kulturmuseet kan du for tiden opleve særudstillingen #MIG, som handler om selviscenesættelse igennem historien. Inspireret af #MIG skal vi til Kunstonsdag diskutere selviscenesættelser i kunsten. Selviscenesættelse kan antage mange former. Fra det klassiske selvportræt, som vi blandt andet kender det fra Rembrandt – til obskur leg med identiteter, bearbejdning af kroppen som materiale og brugen af det private som kunstnerisk brændstof. Med eksempler fra samlingen, kunsthistorien og samtidskunsten vil Kunstmuseets udstillingsinspektør introducere, perspektivere og lægge op til dialog om de til tider grænseoverskridende værker. Vi kommer blandt andet til at tale om ordblindhed og etnicitet, og vi skal såmænd også se en video med en talende røv. Og det er ikke engang en aprilsnar. Har man lyst til en smagsprøve på rumpen, kan man få den på http://www.talkingoutofmyass.com/
Tid og sted
Onsdag 1. april kl. 16.30
VejleMuseerne – Kunstmuseet, Flegborg 16-18, Vejle
Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Kunstmuseets vennekreds. Ingen tilmelding.