MEDDELSER

HJERTEBÅND – AT LEVE MED SINE DØDE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Tid: Torsdag den 20. marts kl. 19-21

Billetter: købes både på Fredericia Bibliotek eller ved henvendelse til Trinitatis Sognegård.

Sted: Arrangementet afholdes i Sognegården, Danmarksgade 61.

Hver femte efterladte sidder fast i dyb sorg.

Hvordan vil du have den afdødes betydning med dig i dit liv fremover? Det viser ny forskning om sorg er vigtigt at nå til en erkendelse af.

Lise Trap, cand.theol, sognepræst og forfatter har skrevet bogen Hjertebånd og giver i bogen flere eksempler på, hvordan små ting og små minder kan gøre, at man lever med sine døde.

”Sorg skal ikke overstås”, fortæller Lise Trap, ”sorgen har mange facetter og kan være en integreret del af resten af livet”

Hvordan kan man igen finde kærlighed, når døden tog kærligheden med sig? Netop i det spørgsmål strander mange mennesker, der har mistet deres allerkæreste.

Sorgen har som regel haft sit eget forløb med flere faser: chok – reaktions – bearbejdnings-  og nyorienteringsfasen. ”Vi har ikke tradition for at bearbejde sorgen på den nye og mere hensigtsmæssige måde”, fortsætter Lise Trap.

Den forståelse af sorg er netop ved at ændre sig. Vi taler nu om tospors-modeller og fortsatte tilknytningsbånd til den afdøde. Men hvordan kan sorgen så komme til udtryk?

En mulig metode kunne være hjertebånd. Bånd, der trods død og adskillelse viser sig ikke at briste. Lise Trap konkluderer, at man kan lære at bære den døde med sig – og at man kan leve i verden med de levende.

Det har mange sørgende vidst, men nu er det blevet lettere at sige højt.

Aftenen om sorg og viden om den nyeste forskning er etableret i samarbejde med Trinitatis Kirkes Menighedsråd og Fredericia Bibliotek.

Lise Trap PR