FREDERICIA

Hjemmeværnskompagni Fredericia har rundet 75 år

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Kompagnichef Per Melin kunne sammen med 115 aktive hjemmeværnsmedlemmer vise rundt til kompagniets Åben Hus arrangement søndag på Ryes Kaserne

Hjemmeværnet er ikke kun en sag for ældre medlemmer, og det glæder den jubilerende kompagnichef Per Melin sig over, og fortæller til DanmarkC TV, at det er et ungt kompagni han er chef for: Gennemsnitsalderen er omkring de 30 år.

Hjemmeværnskompagni Fredericia.
Vi er hjemmehørende på Ryes Kaserne i Fredericia, er et såkaldt “Områdekompagni”.
Vi løser Hærhjemmeværnets kerneopgaver, som er overvågning, bevogtning og
støtte til det øvrige lokalforsvar og det civile samfund.
Vores særkende er engagement, fælles ansvar og kammeratskab.
Vi lægger vægt på kvalitet og dybde i vores aktiviteter og har fokus på den enkeltesuddannelses- og udviklingsønsker, fremgår det af Hjemmeværnets hjemmeside.

Våben er en central del af Hjemmeværnet. Foto: DanmarkC TV.

Fra et støvet image til centralt for Danmarks forsvar
Hjemmeværnet opstod efter 2. Verdenskrig, og skulle fra starten være en central del af del lokale beredskab og forsvar. Som tiden gik, og krigen ikke kom, blev det svært at få nye medlemmer, og set udefra virkede det som om Hjemmeværnets opgaver mest bestod af trafikafvikling.

Imod manges forventninger, har Hjemmeværnet undergået en transformation, der startede stilfærdigt med nye våben og nye uniformer. Særligt for Hærhjemmeværnet skulle der være en vis lighed med hærens soldater.

Hjemmeværnet har i de senere år også løst internationale opgaver.

“Søndagskriger” blev til specialist
I dar er hjemmeværnssoldaten en toptrænet soldat, som gennemgår en højt kvalificeret uddannelse på 300 timer, og kan efterfølgende kombinere det med en specialuddannelse. En af de nyere uddannelser er styring af et AKP (forsvaret elsker forkortelser, men det betyder: AdgangsKontrolPost).

Herudover uddannes den enkelte hjemmeværnssoldat til mange af de opgaver der er blevet pålagt Hjemmeværnet i krise- eller krigssituation.

Opgaverne fordeles i følgende delinger:
1. Kommandodelingen
2. Bevogtningsdelingen
3. Politihjemmeværnsdelingen
4. Infanteridelingen
5. Patruljedelingen

Hjemmeværnet – en del af beredskabet
Vi ser forsat Hjemmeværnet udføre trafikkontrol, og dermed støtte politiet, men også ved eftersøgninger eller eksempelvis brand, og andre områder, hvor der bevogtning kræves, og som politiet ikke har de nødvendige ressourcer til.

På lørdag bringer DanmarkC TV et indslag fra det jubilerende Hjemmeværnskompagni.

Herunder: Førstehjælp – eller sanitet på hærens sprog – uddannes der også i.