FREDERICIA

Hjælp fredericianske børn til en god jul

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

I Føtex City står et juletræ ved kasseområdet. Herpå hænger masser af julegaveønsker fra fredericianske børn

Tag et ønske, køb pakken i en lokal forretning og aflever den til Føtex Citys kundeservice. Så sørger Børnenes Jul for, at fredericianske børn får en julegave under træet i år.

Vi tog en snak med Mie Teilbæk, som er stifter af Børnenes Jul, for at høre hvad den gode julehjælp betyder for alle dem hun hjælper.