Covid-19 / Corona virus

Her er aftalen for genåbning fase to – fitnesscentre åbnes tidligst om 3 måneder

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Aftale om plan for genåbning af Danmark
Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF), Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet er enige om nedenstående initiativer.
Danmark skal så skånsomt som muligt igennem corona-krisen. Nedlukningen af Danmark og danskenes adfærd gav os kontrol med COVID19-smitten. Målet med genåbningen af Danmark er gradvist at genetablere aktiviteten, uden at sundhedsvæsenets kapacitet sættes under pres.
I aftalen om anden fase af genåbningen har partierne aftalt en drøftelse om udfasningen af de midlertidige hjælpepakker i takt med den kontrollerede genåbning af økonomien. Regeringen vil på baggrund af et oplæg fra en ekspertgruppe invitere til drøftelser herom.
Partierne er enige om, at der i vurderingen af, hvilke yderligere åbninger der skal foretages som en del af fase 3, skal tages hensyn til den samfundsøkonomiske effekt af åbningen, herunder omkostningerne ved hjælpepakkerne.

  • Partierne noterer sig, at der er fremlagt både sundhedsfaglige vurderinger fra ekspertgruppen under Statens Serum Institut (SSI) samt samfundsøkonomiske vurderinger i bred forstand fra den økonomiske ekspertgruppe.
  • Partierne noterer sig, at genåbningen derudover hviler på fem elementer:
    o En offensiv teststrategi med testning både i et sundhedsspor og et samfundsspor, smitteopsporing og isolation af smittede. Der gennemføres repræsentativ testning af befolkningen i faste tidsintervaller og ud fra en klar
    plan.
    o Brug af værnemidler, bl.a. for at beskytte de sårbare grupper o Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om fysisk afstand o Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om god hygiejne
    o Undgå superspredning
  • Med beslutningen om fase 2 af genåbningen forudser SSI’s ekspertgruppes matematiske modeller en stigning i antallet af smittede og indlagte. Forud for iværksættelsen af fase 3 den 8. juni vil SSI’s ekspertgruppe foretage nye modelberegninger på baggrund af de seneste tal. Ligeledes foretages samfundsøkonomiske vurderinger.
  • Såfremt stigningen i smittede og indlagte ud fra en helhedsbetragtning ikke er større end ventet, og SSI’s ekspertsgruppes matematiske modeller bekræfter, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at påbegynde fase 3, vil der gennemføres følgende initiativer:

Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50. Herunder udmelding om anbefalinger til bryllupsfester, konfirmationsfester mv.
Kultur og aktiviteter
Fx museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier  Udendørs forlystelsesparker
Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv.
Sommeraktiviteter for børn og unge
Offentlig sektor der er særligt udsat for ”sagspukler”
Fuldåbningafoffentligeforskningsaktiviteterderkrævertilstedeværelse o Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
Højskoler mv.
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

  • Såfremt udviklingen er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:
    o Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser o Fuld åbning af DR og TV2
  • Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august:
    o Alle øvrige uddannelser
    o Diskoteker, spillesteder og natteliv
    o Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx
    fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
    o Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
  • Der vil gælde retningslinjer vedrørende afstand, hygiejne mv. for alle de virksomheder, organisationer mv., der åbner. Rammerne tilrettelægges i sektorpartnerskaberne bl.a. på baggrund af retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. Retningslinjerne er dynamiske og tilpasses løbende situationen.
  • Partierne noterer sig, at genåbningen kan forventes at føre til en stigning i smittede og indlæggelser både i fase 2 og kommende faser.
  • Partierne vil have drøftelser inden hver faseovergang. Elementer i planen kan fremskyndes – bl.a. under hensynstagen til de nærmere retningslinjer fra sektorpartnerskaberne. Ligeledes kan udviklingen betyde, at elementer må forskydes både ift. iværksættelse af de enkelte faser og indholdet af de enkelte faser mv.
  • Partierne er enige om, at idet der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af COVID-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene, bl.a. ift. den offentlige sektor.
  • Forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang.
  • Partierne noterer sig, at regeringen i de kommende uger vil udmønte teststrategien, herunder med fokus på effektiv smitteopsporing af nære kontakter og isolation af smittede.
  • Partierne noterer sig, at såfremt epidemien blusser op, kan regeringen fravige den samlede plan, herunder med nødvendige restriktioner mv.