FREDERICIA

“Hent eller husk lige en pose hakket i Brugsen” skal vi lære at sige

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Det nye ord er “pose”, idet Coop er ved at skifte deres emballage ud, så der bruges langt mindre plastic

Det er allerede et stykke tid siden, at COOP meddelte, at de var ved at rulle den nye indpakning ud, og nu er den kommet til Brugsen i Egeskov.

Flowpack-emballage

Det hedder den nye emballagform, som er sammensvejset, tynd plastpose, på over 90 procent af det hakkede kød, som kæden sælger.

Vi sparer rigtig meget af emballagen væk ved, at vi nu kan køre det i en så tynd plastikpose som muligt fremfor at lægge det ned i en bakke, før vi putter plastikken over,” siger Thomas Rolandder, der chef for kvalitet og ansvarlighed. Blandt andet at teknologien nu er et sted, hvor det er muligt for Coop at installere en relevant pakkelinje hos kødleverandørerne. “Og så for at spare så meget plastik, som vi kan, på et produkt som fars,” tilføjer han.

Ifølge Coops egne beregninger er der 70 procent mindre plast i den nye indpakning sammenlignet med den traditionelle kødbakke.

Bagsiden af en pose fars fra Coop. Foto: DanmarkC TV.