Hennings Larsen havde en idé, som blev til handling i Hjerteforeningen
De fleste har nok oplevet, at der kan være lang vej fra en idé på “gulvet”, til en organisation sætter handling på – og mere nyt fra kursus på Trelde Næs Camping
Det var ikke tanker om, at Hjerteforeningen skulle lave kursus, gratis, for danskere på feriesteder, der var drivkraften, selv om idéen var god! Hennings Larsen var han med til at starte kurserne på feriestederne sammen med en instruktør kollega. Kurset er det vi i dag kalder HLR – HjerteLungeRedning. Eller med andre ord hjertemassage og nu den udbredte hjertestarter. Hjerteforeningen indså dog ret hurtigt, at det var noget nær en genial idé, som Henning Larsen havde fået, og lægger nu navn til det efterhånden omfattende tilbud. Tilbuddet udfoldes altid i uge 29 på mange feriesteder i Danmark.
En ny hjertesag
Ved genoptræningskurset på Trelde Næs Camping onsdag, lavede Hennings Larsen en miniundersøgelse. Da DanmarkC TV kom, havde Hennings Larsen spurgt elleve personer om, om campingpladsen havde en hjertestarter, og hvor den i givet fald hænger?
Det nedslående resultat var, at ingen kunne give det rigtige svar: I indkørslen, lige efter bommen på højre side, når man kører ind, hvor den i sin store grønne kasse næsten ikke er til at overse. Men det er den altså.
Retfærdigvis skal det siges, at to meget friske børn på otte og ti år efterfølgende havde helt styr på hvor den er!
Hvordan placering af hjertestarterne bliver noget helt naturligt for alle danskere at holde øje med, grunder Hennings Larsen over. Løsningen skal nok komme!
Genoplivningskursus på Trelde Næs Camping
Bodil Grøn var sammen med Hennings Larsen på Trelde Næs Camping, der gav husrum for et genopfrisknings og lyn introduktion til hjælp ved hjertestop.
Det benyttede næste ethundrede sig af onsdag mellem kl. 11 og 16. Det var en særlig udfordring for de to instruktører, at de også skulle undervise turister der ikke taler dansk. Dem var der en del af, som med tak tog mod en indholdsrig halv time med livsvigtig undervisning.
DanmarkC TV bringer indslag fra Hjerteforeningens kursus, som den lokale afdeling i Fredericia stod for.
FAKTA
- Der er 12-14 mennesker, i alle aldre, der hver dag får et hjertestop uden for sygehusene.
- Ved hver hjertestarter er der et skilt med et unikt nummer: Oplys det når der ringes til 112.
- Det unikke nummer angiver det helt præcise sted hvor en hjertestarter er.
- Der er næsten 160.000 firvillige hjerteløbere i Danmark.
- Hjerteløbere rykker ud når der alarmeres hjertestop.